Cecilie Elbæk
Zen og sociale vibes i balance
Cecilie er 23 år og studerer E-commerce og digital marketing på Erhvervsakademiet København. Hun er nysgerrig på, hvordan digitale værktøjer kan skabe bedre kunderejser og stærkere fællesskaber, og hun glæder sig til at lære mere om strategi og brugeroplevelse gennem studiet.
Personligt finder Cecilie inspiration i yoga og saunagus, noget, hun også har bragt ind i projektet med aktiviteten Yin Yoga + Saunagus Ritual. For hende handler teambuilding om mere end bare sjove øvelser. Det handler om at skabe nærvær og trivsel, der kan styrke både mennesker og teams.
“Jeg tror på, at yoga og saunagus ikke blot kan mærkes i kroppen, men også i samarbejdet. Og dette vil jeg gerne give videre til andre virksomheder.”
Når Cecilie ikke arbejder med studiet eller projekter, finder du hende ofte på yogamåtten, i dampen fra en saunagus eller sammen med venner.